Om Stednavneudvalget

I løbet af 1800-tallet udviklede den danske administration og infrastruktur sig meget voldsomt i forbindelse med industriudviklingen på land og i by.

I takt med den stærkt øgede kommunikation kom præcis lokalisering ved hjælp af stednavne til at spille en større og større rolle, og det viste sig da, at forskellige forvaltninger somme tider havde udviklet forskellige traditioner for stavning af stednavne.

Da det var en kilde til fejltagelser, at nogle brugte én form og andre en anden, besluttede undervisningsministeren i 1910 at nedsætte et udvalg, hvor sprogligt og historisk kyndige sammen med repræsentanter for de forskellige offentlige væsener kunne arbejde sig frem til den skriveform, der som den bedste og eneste fremover skulle gælde for det enkelte stednavn.

Hermed indledtes Stednavneudvalgets arbejde.

Først med et meget grundigt indsamlingsarbejde, der siden er fortsat i den videnskabelige del af dansk navneforskning.

Dernæst udgav man foreløbige retskrivningslister, og endelig påbegyndte man i 1932 udgivelsen af færdigbearbejdede fortegnelser, der blev tillagt særlig kraft gennem autorisation fra Statsministeriet. Anden udgave af disse fortegnelser udkom i to bind i 1978-85, nu med Kulturministeriet bag autorisationen.